The Moon's daughter

Kapitel 23

---- Atlas POV ----

Det havde gjort ondt. Jeg havde forventet, at hun ville afvise mig og det havde hun også gjort. Det havde bare gjort mere ondt, end jeg havde regnet med og det skyldtes nok at en lille del af mig faktisk gerne ville have hende. Mine brødre havde ret i at hun ville være et godt valg til Mage, for hun forstod sig på sammenspillet mellem en Han og Hun. Hun kunne håndtere os alle tre og gav os præcis det vi alle tre både var ude efter og havde brug for i et sammenspil. Hun var umedgørlig og stak til mig som bare fanden og selvom jeg var ved at rive håret ud på mig selv i sammenstødende, så måtte jeg erkende at jeg elskede det. Og hun vidste det, det var jeg sikker på, for hvorfor ellers blive ved med at gøre det? Hun vidste præcis hvordan hun skulle trykke på de helt rigtige knapper og få mig op i det røde felt og presse mig til kanten af at miste besindelsen. Hun veg heller ikke når jeg først var kommet derud, men hun var heller ikke den der skubbede mig ud over kanten, for det virkede ikke som det hun var ude på. Nej, hun var skarpsindig nok og tvang mig helt der ud for at få mig til at smide facaden og vise hvad, der var bag, det var jeg næsten sikker på. Noget jeg havde gjort flere gange efterhånden. Det havde været tydeligt at jeg ikke mente hvad jeg sagde, når det kom til ikke at ville have hende til Mage. For s**t, det ville jeg et eller andet sted godt, men det kunne ikke lade sig gøre. Vores far havde planer om at give posten som Alfa videre, men at gå fra så tidligt betød at, der ville følge betingelser med og jeg ville gøre hvad som helst, for at opfylde dem. Posten som Alfa var min... Sammen med mindre brødre, selvfølgelig og jeg havde ikke i sinde at smide det væk, for en eller anden tilfældig Hun-ulv. Heller ikke selvom den Ulv var vores Mage og at vi alle tre længtes så forbandet meget efter hende. Eller at hun havde reddet Aries. Jeg havde aldrig haft lyst til at finde min Mage og slå mig ned og det havde heller ikke rigtig ændret sig nu hvor min Mage faktisk var dugget op. Familielivet var bare slet ikke mig, men jeg vidste at det var for Attis og at det nok også var for Aries, hvis han engang fandt den rigtige. Og det havde han nu. De var begge utålmodige for at jeg gav dem lov til at gøre kur til Alex. Havde det været en anden Hun-ulv, end vores Mage, så havde de ikke brug for at jeg gav dem lov, men da hun var vores Mage, så vi skulle alle tre tillade et kurmageri og jeg kunne bare ikke få mig selv til at gøre det. At blive Alfa var min første prioritet og jeg ville ikke smide alt over bord for mit tåbelige begær til hende her. Jeg var stærkere end det. Eller det burde jeg være, jeg var en Alfa-søn for pokker.

Jeg havde rejste mig fra gulvet, da hun var gået ud på badeværelset og var gået ud i stuen, hvor Attis allerede lå i sofaen. "Sååå... Tager vi afsted eller?" Han bladrede i magasinet han var i gang med at læse, uden at kigge op og jeg gned mig på brystkassen. "Hun har tænkt sig at tage afsted med eller uden os, så vi kan lige så godt tage med fra start." Attis nikkede og bladrede videre. Jeg satte mig i en af lænestolene og ventede fraværende. Jeg trak mig ind i mig selv, for at få en ordentlig føling på min Ulv, men han var usædvanlig stille. Han måtte ligesom mig være lidt ved siden af sig selv, efter Alex' afvisning. Jeg havde ikke styr på hvor lang tid der gik, men pludselig stod Alex i stuen og kiggede spørgende på mig. Hun var iført en mørkebrun strikkjole, med en dyb udskæring, en hvid trøje på under kjolen, der lige kunne ses under halstørklædet hun også havde på. Et par sorte strømpebukser og de der brune ankelstøvler, hun altid havde på. Jeg håbede vi skulle være indenfor, for hendes skyld, fordi det der ville hun ikke kunne holde varmen i, hvis vi skulle være ude længe. Attis, der havde lagt sit magasin, og sat sig op, kiggede ligeledes spørgende på mig. Jeg blinkede mig tilbage til omgivelserne. "Hvad?" Hun rystede opgivende på hovedet og slog ud mod hoveddøren. "Reade er her nu." Jeg nikkede og rejste mig fra stolen. Attis fulgte trop og kom hen til mig ved døren efterfulgt af Alex.

---- Alexandria POV ----

Atlas virkede lidt ved siden af sig selv, men jeg sagde ikke noget. Jeg fulgte bare efter ham og Attis ud ad døren, hvor Reade holdt næsten for foden af trappen. Aften var koldere end normalt og en let vind susede gennem mit tøj. Måske jeg skulle have taget en jakke på? Bilen holdt i tomgang og Reade kom rundt om bilen og jeg slap tanken om at gå ind og finde en jakke. Selvom det var en af store SUV'er han havde valgt, var jeg ikke sikker på at vi tre kunne være der, for der sad allerede tre Han-ulve og to Hun-ulve i bilen. Førersædet var tomt, fordi Reade jo stod her i kulden sammen med os. Devdan, sad på passagersædet, med vinduet rullet ned og smilede halvt til mig. "Måske vi skulle tage to biler?" Reade rystede på hovedet ad mit spørgsmål. "Jeg har kun reservatet en plads og der vil være proppet i aften, på grund af filmvalget." Han kiggede undskyldende på mig og jeg bed mig i indersiden af kinden. "Mon ikke vi kan være der alligevel så?" Jeg kiggede på den plads, der var tilbage til os tre og vidste, at det ikke kunne lade sig gøre, men kommenterede ikke på hans spørgsmål. "Hvis ikke kan du altid sidde på skødet af en." Atlas åbnede bildøren og satte sig ind efter hans kommentar. Han var tydeligvis ved at være sig selv igen. Attis nikkede og et smil spillede om hans læber. "Hvorfor ikke?" Jeg kunne nævne et par forskellige grunde, men jeg rullede bare med øjne til Reade, som svar og han sendte mig et skævt smil tilbage. "Det gør vi så." Han kiggede en ekstra gang på mig og gik så rundt om bilen, for at sætte sig ind på førersædet. Attis satte sig ind ved siden af sin bror og Reade kiggede kort på mig hen over taget, da han stod på trinet op til kabinen. Jeg trak på skuldrene og han satte sig ind. Jeg rystede på hovedet over situationen og trådte op på trinet for at sætte mig ind i kabinen også. Jeg ramte dog aldrig rigtig sædet, som jeg havde satset på, for Attis' hænder lagde sig om mine hofter og trak mig op på hans skød. Jeg gispede overrasket og hele min krop stivnede, på nær min højre hånd som straks lagde sig ved den venstre skulder. Jeg lavede den bevægelse på nogle mærkelig tidspunkter nogle gange, men jeg kunne ikke selv styre det. "Undskyld." Attis' stemme var lav, men alle hørte ham og Hun-ulvene gav sig til at fnise tøset. Han gav slip på mine hofter og holdt sine arme akavet ind mod sin egen overkrop. Reade sendte mig et undrende blik og jeg flyttede blikket fra ham, mens jeg forsøgte at slappe af i kroppen. Jeg bed mig i indersiden af kinden igen, lukkede døren og drejede så forsigtigt rundt på Attis skød, så jeg sad med ryggen op af døren i stedet. Hans øjne blev en tand mørkere ved bevægelsen og da jeg havde sat mig til rette, lagde han sine hænder over mine ben. Han stirrede direkte ind i nakkestøtten foran og lignede en, der fokuserede intenst på sin vejrtrækning. Hvorfor havde jeg ikke bare forsøgt at glemme mig ind på rækken bagved hvor Hun-ulvene sad? For jeg vidste, at det her ikke ville blive sjovt for hverken Attis eller mig selv, men mindst for ham.