---- Atlas POV ----
Jeg vidste at jeg var gået for langt, men den tøs vidste præcis hvilke knapper hun skulle trykke på. Og jeg havde mistet kontrollen i et split sekund og min Ulv var gået amok, men det gjorde det ikke okay, at jeg havde efterladt røde mærker om hendes håndled. Havde jeg været mere som mine brødre, havde jeg undskyldt, men hun måtte nøjes med at jeg holdt mig på afstand af hende, hvilket ikke var et problem, for hun sørgede også for at holde god afstand til mig. Med jævne mellemrum gned hun sit håndled og jeg håbede inderligt på at de mærker var væk inden vi mødtes op med mine brødre, for jeg gad ikke at høre på dem. s**t. Vi havde fundet vores Mage og boede pt. sammen med hende. At holde hende på afstand var svært, for tøsen var hot as hell, og havde tingene været anderledes havde hun fundet vej til min seng, inden for den første time af at have mig som bodyguard. Men hende her kunne ikke bare være et one night stand eller flere night stands, netop fordi hun var vores Mage. En Mage som jeg ikke ønskede, selvom hun så ud, som hun gjorde. Hun var et stykke arbejde og kunne ikke være andet, men hvis hun fortsatte sådan som hun havde gjort indtil videre ville hun ende i min seng. Jeg havde trods alt kun en vis mængde selvkontrol at gøre godt med. På trods af den tidligere episoden, hjalp vi dog stadig hinanden med at få varerne på båndet og efterfølgende pakke dem. Hun pakkede det sidste mens jeg betalte og så gik vi ud af butikken. Vi puttede poserne ind i bilen i anspændt stilhed, hvor jeg bevidst undgik at kigge på hende og hun gik så over med vognen, mens jeg satte mig ind og tændte for motoren. Jeg holdt halvt øje med hende i spejlene, da det jo teknisk set var mit job, mens jeg fik drejet bilen rundt og kørte over til hende. Jeg lænede mig over og åbnede døren, for at løfte hende ind, men hun klarede selv indstigningen ved hjælp af en af de knæhøje metal søjler, der var omkring stedet med vognene. Hun lukkede døren og klikkede sælen fast, da min mobil gav sig til at ringe. Da jeg var i bilen, kørte den igennem bilens håndfrie system og Attis' stemme brød gennem højtalerne. "Kan vi mødes på dineren i stedet for? Aries er sulten." Jeg skævede til Alexandria, der meget bestemt kiggede ud ad sidevinduet. "Vi er der om lidt." Jeg afsluttede opkaldet og satte kurs mod spisestedet. Jah vi ville helt klart blive opdaget, hvis vi blev ved med at opføre os sådan her, for der var ingen der ville købe at vi ikke havde haft s*x med denne opførelse. Så Flokhuset ville meget hurtigt få noget nyt at sladre om når de så os fire sammen.
I det sekund, det var muligt at åbne døren, gjorde hun det, men gik ikke hen mod indgangen, før jeg var kommet ud og vi kunne gå sammen. Eller så meget gik vi heller ikke sammen, for hun gik et kæmpe stykke foran mig og gav mig udsigt til hendes røv, som jeg måtte tvinge mig selv til at kigge væk fra. Messingklokken over døren bimlede da hun gik ind og jeg stoppede døren inden den smækkede i hovedet på mig. Den fortjente jeg, det vidste jeg godt, så jeg havde ikke tænkt mig at kommentere på det. Jeg prikkede hende på skulderen og gik mod vores sædvanlige bås, der ikke kunne ses fra døren. Hun fulgte med uden et ord og lod sig glide ind i båsen ved siden af Attis og jeg satte mig ved siden af hende. Servitricen kom nærmest sekundet efter vi havde sat os og havde et stort falsk smil plastret om læberne. "Det sædvanlige eller vil i prøve noget nyt i dag?" Aries og Attis rystede på hovedet og skubbede menukortene, som havde lægget på midten af bordet, tilbage mod hende. "Jeg tager også det sædvanlige." Jeg drejede hovedet og kiggede på Alexandria, der sad med hovedet på skrå og skævede til menukortene. "En kylling wrap med pomfritter og en Oreo-Shake." Servitricen nikkede og samlede menukortene op. "Der går lige et øjeblik og så er det klart." Jeg drejede mig en smule i sædet og kiggede på mine brødre. "Er alt i orden med bestillingerne?" Attis nikkede, mens Aries gryntede lettere irriteret. "Du lod ham løfte det meste af tingene igen. Ikke sandt?" Attis grinede fjoget over mit spørgsmål. "Smalltalk med ejeren, er den del af jobbet, ikk? Og jeg er klart bedre til det end Aries." Attis klappede Aries på skulderen, der slog ud efter ham sekundet efter og Attis nåede lige akkurat at flytte sig uden for rækkevidde i tide, så han ikke blev ramt. "Fik i hentet nok proviant?" Aries satte sig op igen og kiggede skiftevis på mig og Alexandria. Hun drejede hovedet mod mig, men kiggede ikke rigtigt på mig og jeg holdt blikket rettet mod Aries. Hvorfor var det pludselig så forbandet svært at være mig selv i nærheden af en f*****g Hun-ulv? "Ja, vi fik vist mere end rigeligt." Med det kom servitricen tilbage med vores bestillinger, hvilket satte en stopper for snakken og gudskelov for det.
Aries havde kværnet sin burger og pomfritter på rekord tid og forsøgte så at stjæle nogle af Alexandrias pomfritter, men hun skubbede tallerkenen ud af hans rækkevidde og dermed tættere på min. Hun hævede så det ene øjenbryn af ham og han trak på skuldrene, for derefter at læne sig tilbage i sædet. Hun trak tallerkenen tilbage og skubbede den så et lille nyk i hans retning. Med et smørret grin tog han et par af hendes pomfritter, men grinet falmet hurtigt igen. Hans øjne var fokuseret på hendes venstre håndled, der stadig var en smule rødt efter mit greb. Pis altså. Han greb fat om hendes arm lidt længere oppe og trak den hen mod sig, så hun sad akavet på sædet. "Hvad er det?" Hun fulgte hans blik ned på håndleddet og trak let på den ene skulder. "Ikke noget." Hun kiggede op på ham og sendte ham et halvt smil. Hans øjne blev en smule mørkere og hans duft mere markeret i luften. "Ikke noget? Ikke noget!?" Han hævede stemmen et par oktaver og Attis og jeg skævede kort til omgivelserne, der heldigvis ikke havde opfattet noget. Aries studerede hende indædt og sniffede så dybt ind. Hans øjne blev mørkere og hans øjne flyttede sig til mig. "Han gjorde det mod dig, ikk?" Attis tog ligeledes en dyb indånding og måtte have kommet til den samme konklusion, for hans øjne blev også mørkere. Det sidste vi havde brug for, var at en slåskamp brød ud mellem os her midt i dineren. Alexandria nikkede meget langsomt og lagde så en hånd mod hans brystkasse og holdt ham tilbage, da han skulle til at kaste sig efter mig. "Jeg var uopmærksom og var nær gået ud foran en bil. Han hæv mig tilbage." Jeg bed hårdt sammen, mens Aries studerede hende igen og jeg håbede at hendes løgn var nok til at få dem begge til at køle af, selvom jeg helt klart fortjente et par på hovedet for at have mistet kontrollen et øjeblik. Og jeg fortjente slet ikke at hun sad og løg for min skyld, ikke at jeg havde brug for at hun reddede min røv. Aries kiggede fra hende, over på mig og så tilbage på hende og hans normale øjenfarve kom så langsomt tilbage. Hun fjernede hånden fra hans brystkasse og forsøgte at rykkede sig lidt væk, men han holdt stadig fast i hende. Han holdt hende fast et par sekunder mere, men slap hende så. "Undskyld." Hun gned området han havde holdt fast om, mens hun kiggede op på ham. "Ingen skade sket." Hun rykkede tilbage så hun ikke længere sad akavet, kiggede kort på sin tallerken og lænede sig så tilbage i sædet. Hun synes, at der ingen skade var sket, men et blik på mine brøde og jeg kunne se at de ikke troede på hendes historie, selvom de var kølet ned umildbart efter og at vi kom til at snakke om det her senere. Og det blev en ad de lange samtaler, hvor man også fik råbt lidt af hinanden. Jeg så ikke frem til at have den eller den hovedpine, den garanteret ville give mig.