Rudy rød

Ruby rød Emma stone var en stille pige, når man mødte første g**g, men når man først lærte hende at kende, fandt man hurtigt ud af at hun var så meget mere end stille. Hendes venner kendte hende som sød, sjov, hjælpsom, fantasifuld og meget mere, men ikke engang hendes 2 bedste venner havde nogen som helst ide om hvor speciel Emma var, men det ville de snart få at se. Hvad der ville komme, var allerede sat i g**g, skæbnen havde taget de første skridt, de første tråde i skæbnens spind var allerede blevet rykket i, og hvad der var på vej, ville ændre alt for altid. Det måtte dog vente lidt på sig, da det denne morgen, blot var en helt almindelig morgen som alle andre i en lille by langt væk fra de fleste ting, en af den slags byer hvor alle kendte alle og privatliv var noget man kunne få hvis man flyttede til en af de større byer, når man blev stor nok. Emma kendte ikke andet og var nu engang ganske tilfreds med tingenes tilstand, hun var en glad og tilfreds teenager på 16 næsten 17 år, ihvertfald det meste af tiden og som de fleste andre teenagere jævnt træt af sine forældre på et regelmæssigt basis, denne morgen var ingen undtagelse. Emma var vågnet 5 minutter før vækkeuret ringede, til stor irritation, fordi man jo kunne have sovet hele 5 minutter mere, et hurtigt bad efter at have ladet vækkeuret lege snooze et par gange, så i tøjet og ned i køkkenet på jagt efter noget hurtigt man kunne spise og helst kunne tage med på vejen til skolen, når man nu var tæt på at være sent på den. Emmas forældre var dog af den mening at hun skulle sætte sig ned og spise noget ordentligt, så der sad hun så surmulende og gumlede træt på et stykke ristet grovbolle, som bare voksede i munden, mens den fjernede alt hvad der mindede om spyt, mens hendes forældre så spørgende på hende, umm mumlede hun, før hun tog en tår juice og sank. Hun greb tallerkenen, børstede krummerne af i skraldespanden, proppede den i opvaskermaskinen så greb sin taske og jakke, men hun fløj ud af døren, med et vi ses senere til sine overraskede forældre, der stod tilbage i køkkenet og undrede sig over at det virkelig var muligt at Emma kunne bevæge sig så hurtigt så tidligt på dagen mens de udvekslede sigende blikke til hinanden, små rystende på hovedet. Sikkert ude på den anden side af hoveddøren, begrav Emma sig hen til sin cykel som stod lænet op af husmuren, mens hun fumlede med at låse den op, kom Deeks forbi og stoppede mens han muntert sagde godmorgen, hun mumlede lettere tvært ned i cykellåsen at hun afgjort havde set bedre morgener end denne… da Deeks spurgte hvad hun sagde, kiggede hun kort op og svarede godmorgen, jeg sagde bare godmorgen. Han forsøgte og skjule det smil der spillede i mundvigen, da han kækt spurgte om det var en af de morgener? Hendes halv tvære blik var mere end nok svar, han flækkede i et grin og sagde kom så op på hesten med dig, ellers kommer vi for sent. Deeks og Emma havde kendt hi0nanden siden 1 kl. og været venner næsten lige så længe, han var nok en af de få der ville slippe uskadt fra at gøre grin med Emma på en kedelig trist, øv morgen som denne. Resten af denne dag, fortsatte som den var startet, og gav Emma en fornemmelse af at være lige akkurat bagud konstant. efter skole skulle hun til træning og mødte Sika før de skulle ind og klæde om til svømning. Deres træner Tim var som altid hurtig på fløjten og med at dele ekstra baner ud til dem, som han ikke syntes gav deres bedste, så da træningen sluttede træk de to piger sig trætte op på kanten og blev siddende lidt og sludrede inden de skulle ind og bade og skifte. På vejen hjem mødte de Deeks som osse var på vej hjem fra hans egen træning, fodbold. De tre venner, snakkede og grinede og fortalte fjollede ting og drillede kærligt hinanden hele vejen hjem til hvor Emma boede. Der stoppede de alle lidt og snakkede videre i indkørslen, Sika spurgte pludselig om det var nogle nye revner der var i asfalten, Emma stoppede midt i en sætning og kiggede i den retning Sika pegede. Der var ganske rigtigt nogle ret dybe revner i asfalten, Emma havde ikke lagt mærke til dem før, hun gik lidt tættere på, og bemærkede at der dampede lidt fra den dybeste af dem. Hmm underligt mumlede hun mest til sig selv. Højt sagde hun til Sika at det måtte de være, hun havde ikke set dem før, tankerne fløj lidt rundt, havde der måske været et mindre jordskælv i løbet af dagen, hun havde ikke hørt noget, hun havde heller ikke set noget på de sociale medier om at der skulle have været et. Hun måtte huske at spørge sine forældre, så huskede hun at det var tirsdag, så de ville være ovre hos Betty og Kurt og spille kort i aften, ja så måtte det vente til i morgen, for hun ville bare ind nu og have noget mad og lave sine lektier og så på hoved i seng. Hun sagde farvel til Deeks og Sika, stillede cyklen op ad husmuren, fandt sine nøgler i lommen og gik inden for. D0a hun senere lå i sin seng, huskede hun revnerne, og gik op for hende at det ikke kun var det at der var kommet damp op fra den der havde været mærkeligt, hun havde følt noget trække i hende, ikke sådan bogstaveligt men stadigvæk et træk.. med den tanke gik hun en urolig nat i møde mens hun stille faldt i søvn. Emma hørte ikke hendes forældre komme hjem og gå i seng. Hun sov, en dyb søvn, hvor mere noget blev ved med at trække i hende og da hun vågnede næste morgen, var hun næsten træt end da hun gik i seng. Flere dage gik på den måde, og hun tog sig selv i at gabe dagen lang og prøve at gøre alt færdigt hurtigst muligt så hun kunne gå tidligere i seng. Uanset hvor ved siden af sig selv hun følte sig, fandt hun osse at hun gerne ville sove, hun gerne ville mærke det igen, det noget der træk i hende, det var ikke en ubehagelig følelse, hun følte sig tiltrukket af hvad det end var der var i den anden ende at trækket, uden at vide hvad det var. . Fredag aften, var en dejlig sensommeraften, lun og hyggelig og hendes forældre havde bestemt at de skulle grille den aften, hun havde fået lov til at invitere Deeks og Sika og de sad alle sammen efter middagen ude på terrassen på husets bagside, med udsigt til baghaven og skovbrynet for enden af haven. Emma fandt det svært at koncentrere sig om samtalen, hendes blik fandt hele tiden et punkt nede mellem træerne, som fangede og tryllebandt hendes opmærksomhed. Hendes mor var begyndt at tage af bordet og hendes far var gået ud på græsset bag huset mellem terrassen og skovbrynet han havde rynker i panden, mens han gik og så ned på græsset og indimellem sparkede lidt til jorden og græstotterne. Han kaldte på hendes mor og vinkede til hende at hun skulle komme hen til ham. Hendes mor stillede den skål hun havde i hånden og gik ned mod sin mand. Der stod de så og kiggede, pegede og sludrede, nu begge med rynker i panden. Hvad er der spurgte hun distræt, hendes far slog ud med hænderne og pegede igen mod græsset mens han hævede stemmen så hun kunne høre ham oppe på terrassen, noget med nogle huller i jorden, Emma råbte ned til dem at der havde da altid være huller nogen steder i græsplænen, men hendes far insisterede på at disse var nye, og ret dybe. Hun kunne høre dem nævne noget om jordskælv og kom i tanke om revnerne i asfalten ude foran, da hun nævnte det for dem, for de ud foran, for at konstatere at ja ganske rigtigt var der dybe revner i asfalten, men ingen af dem havde hørt at der skulle have været et jordskælv i denne uge. det var meget mystiskt det hele, mens hendes mor og far vendte tilbage til terrassen og mens de alle sad med hver deres tæppe og kop kaffe eller kakao, sænkede mørket sig og terrassen var kun oplyst af nogle få fakler langs med stenene i kanten af terrassen. Emma sad i stolen med tæppet godt puttet rundt om sig og den varme kop i hånden og igen mærkede hun det underlige træk hun havde følt hele ugen, denne g**g fra skovbrynet, hvor en let sølver tåge bølgede ud mellem træerne og lagde sig som et let tæppe over græsset, mens den langsomt sneg sig tættere og tættere på. Den nat blev alt andet end rolig, og da lyset vandt indpas igen, var Emmas liv ændret for altid. Natten lagde sig som et uigennemtrængeligt slør over Emmas bevidsthed, trækket var gradvist blevet stærkere og stærkere i ugens løb. men da de senere, alle lå i deres senge og sov, trængte den sølvagtige tågedis stille ind i huset på woodtreeroad no. 8, cm for cm, slangede sig hen over gulvet, rundt om møblerne og op ad trappen mod værelserne. Emma var i en mærkelig drømmeløs tilstand, hendes krop var både rolig, afslappet og samtidig i konstant fight or flight mode, blandet med et lille twist af at være spændt på noget man havde glædet sig til længe. Da sølv tågen krøb ind på hendes værelse og stille bevægede sig mod hendes seng, smøg sig op af sengens ben og lagde sig som et blødt tæppe omkring hendes krop, begyndte en række hændelser,som skulle vise sig at være starten på et eventyr som ikke engang Emma havde kunne forestille sig med sin meget veludviklede fantasi. Udenfor var skoven begyndt at røre på sig, revnerne i asfalten begyndte at give sig, hullerne i græsplænen så ud til at udvide sig, en gennemsigtig dis steg op fra begge og fik luften til at se ud som om den dansede. månen var halvfuld, men gav lige lys nok til at hele scenariet i baghavens fjerneste hjørne kom til at ligne et skummelt skyggespil, af forvredne skikkelser der bevægede sig i en underlig form for dans. Det så ud som om hele skoven langsomt blev vækket til live, og begyndte at tage del i denne dans, disse langsomme rytmiske bevægelser, uden musik til. en sælsom hvisken kom dybt inde mellem træernes forviklede grene, på et ældgammel sprog som for længst var blevet glemt i denne del af verden, noget begyndte at røre på sig i mørket, en form for simrende energi, en gammel slags magi, som ikke havde været på disse kanter i århundreder, den slags magi, som kunne ting som ingen her ville kunne forestille sig, den slags som engang skabte verden, og alle dens smukke, mærkelige væsener, den form for magi, som løb i årene og hver eneste nerve af elvere, enhjørninger, drager og dets lige. som emmede ud fra træernes blade lige nu, og fik træernes grene til at tage form af deres forlængst uddøde forfædre i denne verden. Et af de hundrede år gamle egetræer, åndede ud, som havde det holdt vejret i alle de år det havde levet og strakte sine lange grenede arme og ryste sine blade let, rullede det store kronede hoved med den krogede næse fra side til side, som for at løsne en stiv nakke, før det rejste sig og trak sine rødder op af jorden og rettede hele sin knudrede gamle krop ud i sin fulde højde. Han var et pragtfuldt syn som han stod der med sine 17-18 meter strakt helt ud, og lange arme der hang ned med de grønne blade på, han kiggede sig omkring, og så hvordan alt omkring ham, kom til live, små blomster i skovbunden der ellers havde lukket deres kroner for natten, vågnede og åbnede deres blade, for at kunne se hvad der skete omkring dem, mens de strakte deres små stængler. Mosklædte sten, begyndte at røre på sig, og gnide sig op ad hinanden, som for at hilse på gamle venner og man kunne svagt høre mosset på stenenes overflade fnise, når det kildede dem. Flere af de omkringstående træer store og små begyndte at vågne som den store gamle eg. Den sælsomme hvisken, fortsatte, mens en dyb rumlen begyndte langt inde i mørket, inde i hjertet af skoven, så dyb var den at lyden var at den tangerede på infralyd niveau under 20 hertz, jorden åbnede sig i en ujævn revne til at starte med, dybere og dybere, for til sidst at blive bredere og bredere, men ikke så bred igen… bare bred nok til at slippe noget igennem, noget som havde kaldt på Emma længe nu, som havde længtes efter hende, noget som ville bevæge himmel og jord for at være i nærheden af hende, noget som var så gammel og fuldt af denne ældgamle magi, der lige nu smittede hele skoven med sin tilstedeværelse. Smittede den med liv, den ellers umælende, levende dog ikke levende, ikke levende som den måde som den nu var blevet, magien sivede ud i alle kroge i en stor omkreds fra revnen, dybt inde i skovens bankende hjerte formede der sig et lille rubinrødt lys inde i sølv disen. Magien bølgede ud fra revnen og rørte alt omkring sig.. og alt hvad den berørte, blev vakt til live.. Den sælsomme stille hvisken, steg til en stille form for melodi, med overjordiske stemmer viklet ind hver eneste sublime tone, så selv musikken kom til live, og hver tone dansede ud i natten som smukke, elegante balletdansere der kunne lave de mest akrobatiske bevægelser, alt imens at alt omkring vågnede og så sig omkring efter hundredvis af års søvn… små sten, dansede lige over jorden i smuk harmoni, og fuldstændigt synkront, skovens dyr og insekter løb skræmt i alle retninger for at komme væk, en lille bitte del at verden var født på ny, skoven var forandret, vejen til et helt andet sted var banet, porten til eventyret stod nu på vid gab, lige i hjertet af denne pulserende magiske stykke skov, sølv disen formede en kringlet sti hele vejen op skellet ved Emmas baghave, som viser vejen til porten, den port som nu var sprængt åben af et ubrydeligt bånd mellem det lille rubin røde lys der langsomt bevægede sig frem mod den anden ende af dette bånd For enden af båndet lå Emma og sov, uroligt nu, alle nerver i hendes krop var vakt, hendes hud sitrede mere og mere jo tættere på det ubestemmelige røde lys væsen kom på hende. Hvis hun havde været vågen ville hun nok have været skræmt fra vid og sans af det hele, men i sin sovende tilstand, hørte hun en blød stemme tale beroligende til hende. Jeg har ledt så længe efter dig, vi høre sammen, du og jeg. Jeg kunne med det samme mærke hvor speciel du var, i samme sekund reven opstod i min verden, jeg har ledt og ledt efter porten, den var virkelig skjult godt, den har heller ikke været åben i flere århundrede, men jeg fandt den, jeg har åbnet den for dig, jeg er på vej til dig. Her er så smukt, det føles som at se og mødes med virkelig gode gamle venner, de er alle ved at vågne nu, jeg vidste virkelig ikke at de var faldet i søvn så længe, tror det var fordi scala lukkede porten for så længe siden, magien har ikke kunne finde vej igennem, så de faldt bare alle sammen i søvn. Der er så mange hjemme som vil blive lykkelige over at gense dem alle igen, de har været så savnet. Som jeg har savnet dig, Emma, uden at vide hvad det var jeg manglede. Nu er jeg klar, vi to skal … åh jeg skal slet ikke tænke klart her, jeg ævler bare løs .. det er bare fordi jeg er så spændt på endelig at møde dig. Emma hørte det hele i søvnen, hun var ikke bevidst om hvad der skete, i hendes drømme tilstand opfattede hendes hjerne det hele som en drøm. osse da det virkede som om alt det der foregik i baghaven pludselig dukkede op i hendes hoved, som stod hun selv og så på det, men alligevel ikke, der var ligesom en anderledes filter på det hun så, hun så egetræet, der hilste på nye der vågnede, hørte pludselig mossets fnisen, og alle hendes sanser blev vakt til max kapacitet og langt ud over hvad der var normalt for et menneske, havde hun været vågen, ville hun have undret sig, men nu tog hun blot det hele ind, mens den lille bløde stemme, vildt glad beskrev det hele, og fortalte hid og did om alt muligt, så det nogen gange var virkelig svært at prøve at følge med i den lilles tankerække. Det lille rubin røde lys var nu småsludrende nået til trappen op til værelserne, sølv tågen bar det bølgende op ad trappen, trin for trin, til det nu befandt sig lige ved siden af Emmas seng, tågen løftede forsigtigt det det lille lysende væsen op til sengen og ud af tågen rullede hvad der mest af alt lignede, en ellipseformet rubinrød sten lignende genstand med rug og nubret overflade, som nogle steder glitrede andre var mere matte, den var ret stor ca. 25-30 cm fra top til bund med en diameter på minimum 12- 15 cm. Den rullede helt hen og hvis man ikke vidste bedre ville man nok have svoret på at den ligesom lagde sig til rette op ad Emmas side, helt ind til hendes krop, i samme sekund den røre ved Emmas sovende krop, kom i kontakt med hendes hud, var det som om et elektriskladet energiudladning forbandt de to og et øjeblik løftede Emmas krop sig et par cm over madrassen for at lande blidt og blødt igen stadig i dyb søvn, luften i værelset sitrede nogle få minutter, hendes digitale ur spadsede helt ud i nogle minutter, ligesom alt andet elektrisk i huset. Så var det som om at det alt sammen faldt til ro, sølv tågen, landede hvor den var og blev nærmest absorberet af gulve, tæpper og lign, den sitrende magi landede som et usynligt støvlag over det hele, næsten som en gennemsigtig film over hele huset, ja selv væsenerne i skoven, revnerne hullerne, og den pulserende port dybt i skoven fald til ro, som holdt de alle vejret for at se hvad der nu ville se, imens sov Emma roligt videre, selv den røde sten lignede genstand ved hendes side, holdt endelig mund og kom kun med tilfredse udstød som en der var virkelig glad og puttede sig godt og grundigt ind til hende under hendes dyne og faldt i søvn, til solen begyndte og stå op og den og alle andre blev vækket af et meget højt udbrud der kom fra Emmas værelse, fra Emma selv.