Because of you
1079 Words
KAPITEL 3
Fra min synsvinkel
Musikken skiftede fra “Spring Day” til en meget velkendt musik. Det er “Anpanman.” De fik pustet deres hoppeborg op som de plejer. De hoppede alle sammen på borgen og sang. Undtagen Jimin, han var på vej over til mig. Han rakte mig hånden, og spurgte om jeg ville med op på hoppeborgen og rutsje ned sammen med ham.
Da jeg var lille, havde jeg en lille ulykke på en klatrevæg og siden har jeg været meget bange for ting lignende, men da han stod der og ventede på at tage min hånd, kunne jeg alligevel ikke sige nej. Jeg sagde ”jeg har nogle dårlige minder fra sådan noget, men jeg vil også gerne prøve at erstatte mine minder med nogle gode, så vil du hjælpe mig?” Vi kiggede hinanden kort i øjnene før han sagde” ja. Jeg vil passe på dig og sørge for at det bliver et godt minde” og så tog han min hånd, og vi løb hen på hoppeborgen og tog en tur sammen.
Fra Jimins synsvinkel
Det var noget af det sjoveste, jeg havde prøvet længe, da jeg tog en rutsjetur med hende. Da jeg spurgte hende, virkede hun meget bange, men tog modet til sig og fortalte mig, at hun havde brug for min hjælp til at overvinde en lille frygt hun havde, og jeg var oprigtig da jeg sagde til hende, at jeg ville beskytte hende. Det var sjovt at se, at hun ikke kunne lade vær med at prøve igen og igen. Det var næsten som at se et lille barn prøve noget sjovt for første gang.
Fra min synsvinkel
Da “Anpanman” var ved at være slut, hoppede vi ned fra hoppeborgen og personalet ryddede den væk, og så var det tid til en lille pause backstage.
Backstage viser drengene os rundt. Først viser de os der hvor alle forfriskningerne er, og så viser de os, hvor vores ting er. Så viser de hvor teknikerne sidder, og til sidst viser de, hvor de vil være og gøre sig klar. Drengene virker meget stressede. Jeg overhører nogle sige, at de havde brug for nogen til at gå ud på scenen og trække tiden, så medlemmerne kunne gøre sig klar. Jeg brød ind og sagde “ altså jeg kan godt gå derud og trække tiden lidt” De kiggede på mig lidt og så spurgte de “hvad har du tænkt dig at gøre?” Jeg svarede” sige et par ord og så fan chatte med dem fra scenen af til I er klar.” De kiggede lidt på mig igen, og så kiggede de på hinanden og nikkede og sagde “okay, vent her et øjeblik, så får du en mikrofon på.”
Fra Jimins synsvinkel
Efter vi havde vist dem rundt, var vi lidt bagud med tidsplanen, men så hørte jeg en sige “altså jeg kan godt gå der ud og trække tiden lidt.” Jeg kiggede efter stemmen, og det var hende. Hun er godt nok modig, jeg ved hvor lang tid det tog mig, at vænne mig til scenen og blive tryg ved at stå på den, og selv nu bliver jeg stadig meget nervøs. Så jeg kan bare forestille mig, hvor nervøs hun må være.
Fra min synsvinkel
Jeg fik en lille mikrofon på, og så blev jeg ledt hen mod indgangen til scenen. Jeg var virkelig nervøs, men så hørte jeg en stemme bagfra “ jeg bliver stadig nervøs, når jeg går derud.” Det var Jimin. Jeg sagde “ jeg er virkelig nervøs. Hvad hvis de bliver skuffet, når de ser det ikke jer, men bare mig”. “Jeg tror ikke de bliver skuffet. Jeg tror de vil se op til dig. Eftersom du udlever en af deres drømme om at møde os, og jeg tror de bliver glade for at se, at det er muligt at få sine drømme til at gå i opfyldelse……. Det skal nok gå, jeg har set dig overvinde ting der var farligere end det her,” sagde han. “Tak” sagde jeg og gik ud på scenen med et nervøst smil.
Fra Jimins synsvinkel
Da jeg gik over til hende, kunne jeg se at hun var lige så nervøs som jeg havde været, første gang jeg stod på en scenen. Jeg prøvede at få hende til at slappe af. Jeg tror det hjalp lidt, men er ikke sikker. Jeg tror hun kan klare det. Hun er stærk.
Fra min synsvinkel
Jeg tog en dyb indånding og gik længere ud på scenen. Da jeg var inde midt på scenen klappede folk lidt. Jeg kiggede rundt på fansene og råbte”har I det sjovt?” og de svarede “JA.” Så råbte jeg “ARMYs, elsker I BTS?” og de skriger i kor ”ja.” Jeg råbte “ved I hvad, det gør jeg også. Ligesom mange af jer andre, har jeg haft mine op- og nedture og været igennem nogle af mine kriser i livet. Fx min største drøm er at komme ind på politiskolen og blive politibetjent, men jeg ikke høj nok. En af de ting der på kort tid har forandret mig meget, var da jeg akut blev indlagt på hospitalet, efter jeg var besvimet hjemme i mit køkken på en helt almindelig søndag aften. Da jeg vågnede, kunne jeg ikke bevæge den ene halvdel af kroppen. Heldigvis aftog det efter et par timer, men det værste var, at det tog dem 4 dage at finde ud af, hvad der var sket. Det tog dem 4 dage at finde ud af, at jeg havde haft to blodpropper i hjernen som kom fra et lille hul på 8 millimeter i mit hjerte.
Da jeg blev udskrevet efter en uge, var jeg forandret. Jeg var bange. Jeg var begyndt at skubbe folk væk, og hvis det ikke var for min bedste veninde Freja og BTS, havde jeg ikke overlevet min angst og min depression. Takket være BTS’s musik og dem selv i egne personer, klarede jeg den her til, hvor jeg er nu. I live og glad. Hvis I lytter med ude backstage Namjoon, Jin, Yoongi, Hoseok, Jimin, Taehyung og Jungkook, tak for at være de fantastiske mennesker I er og for at lave den fantastiske musik, og tak til ARMYs for at i der for hinanden.”
Folk klappede af mig.
Det føltes helt underligt, men godt.
- Writer
