Evigheds præstinden

En ny familie

Det er første gang i mit liv jeg har sovet så fredeligt det kan godt være at det væsen skræmte livet af mig men jeg sov for første gang i mit liv uforstyrret at kunne mærke den ro og velbefindende at være helt alene uden fjendtlighed i rummet var lige den medicin jeg hade brug for.

Jeg har ingen ide hvad der er sket med mig, men jeg er sikker at hvad jeg har oplevet bliver nok ikke det sidste jeg er nok blevet psykisk ustabil, presset er nok blivet for stor at jeg er begyndt at se og høre ting, det er nok klogt at jeg ikke nævner hvad jeg har oplevet til nogen, da jeg nok bliver flyttet til en afdeling der er noget mere lukket end den her, men hvad kan jeg stille op. 

Hele dagen kørte som om intet skete og sjovt nok har jeg været i det bedste humør jeg har været i nogensind, livet er så smukt lige nu, svævede på et lyserødt sky gennem hospitalet, hver handling er nemt overskueligt og frem for alt privat, den evige skygge der har hjemsøgt mig var væk, har været nedbrudt mentalt, men at opleve den her frihed og lykke er næsten det hele værd.

Da rusen over dagen var gået, fik jeg lysten til at tænke logisk på min situation. Det er klart at alt det der er sket er meget unaturligt nærmest occult en stemme fra himlen et væsen i mørket, hænder der ligner brændt kuld, men ingen smerter. 

Noget siger i mig at jeg er ved at miste min forstand helt, men så er der en anden side af mig der skriger at alt det her er alt for virkeligt og at jeg burde være meget mere bange end det jeg er i dette moment, jeg nægter at tro at det er mentalt hvis jeg giver op og lader mig selv blive slugt i tanken at jeg er ved at miste forstanden så skal jeg anderkende at hele mit liv har været spildt meningsløst og fyldt med spøgelser der ikke er der det er enormt svært for mig at anderkende det når jeg oplever så virkeligheds tro oplevelser, men hvad undre mig mester denne her rus jeg oplevede efter dette væsen forsvandt ud af mit liv hvis jeg er mental forstyrret så vil jeg næsten hævde at jeg gik igennem en eller anden gennembrud som satte mig fri fra mine pinsler.

Jeg er blevet enig med mig selv at jeg vil se hvad ferskner med tiden og håbe at alt det her løser sig og må indrømme at de daglig besøg fra Jeric var bestemt en helbredende oplevelse når han træder igennem døre det er som om hele værelset lyser op og bringer glæde han har så meget charme at det gøre nærmest ond at se på ham i den korte tid jeg har lært ham at kende så kan jeg bestemt se at jeg burde passe på med at ikke lade mit hjerte løbe afsted.

Jeg har aldrig haft interesse i at indlede et forhold eller sexuel omgang med mænd selv om det er lidt flovt at være en 23 årig jomfrue så har interessen aldrig været der så da jeg mødte Jeric i en så desparat situation kom det som en overraskelse at han gav mig så meget tryghed at jeg ligefrem lænede mig selv op af ham stole på ham fuldt ud og ligefrem kiggede på ham med interesse.

Jeg har hørt at kvinder falder for deres redningsmænd men har aldrig troede at det var sandt og her er jeg i sengen og det eneste jeg kan tænke på er en mand som jeg knap nok kender og det hjælper bestemt ikke at han skal være så charmerende and han får samtlige sygeplejersker på hospitalet til at spørge mig om jeg ved mere om ham han er en yderst flot mand.

At kigge på mine hænder er lidt deprimerende, de er godt nok bundet sammen, men har så svært med at forstille mig om jeg kan vise dem offentligt igen eller om jeg kan bruge dem jeg kan ikke bevæge mine fingre og jeg skal bliver fodret af personalet det er lidt svært at se hvordan mit liv bliver og om jeg nogensinde finder en partner i mit liv det er en vane at skræmme folk væk med min personlighed men at tilføje det her oven i hatten er nok dråben ‘’ brug mit nummer hvis der sker noget ‘’ Jeric åbnede døren halvvejes mens han snakkede med en sygeplejske på vej ind da samtalen sluttede vendte han sig om og viste mig sit bredeste smil ‘’ der var du solstråle ‘’ solstråle are you kidding me han kommer ind fylder lokalet som solen selv og kalder en forkuldet Askepot en solstråle sikke en spøg ‘’ jeg ville lige informere dig at politiet har konkluderet hændelsen for at være rent uheld der forgår stadig en del undersøgelse på stedet da vi ikke finde en årsag til den store explotion eller hvad der er sket med sandet en ret sjælden natur fænomen som har ingen forklaring du bliver sikkert spurgt flere gange omkring hvad der er sket dog har jeg overbevist dem det er nok best at du kommer dig først før de får lov til mere’’

‘’ mange tak jeric det betyder meget du er der for mig ‘’ 

jeric kiggede på taget mens han tog fat i nakkes lidt som om han vidste ikke helt hvad han skulle sige.

 ‘’ det er min pligt ohh ja har du det bedre gøre det meget ondt’’ 

jeric tog fat i mine arme og så på mig bekymret jeg rev mine såkaldte hænder tilbage mod kroppen.

 ‘’ jo har ikke ondt jeg tror jeg kommer mig fint med tiden’’ 

at se ham så tæt på var nerve pirrende hans ansigt var så tæt på at jeg så nærmest hver detalje af hans ansigt og hans bekymrede blik var som at se en hunde hvalp tigge sødt men noget pinligt jeg rettede mig til og grinede lidt af nervøsitet.

 ‘’ er din opgave færdig for i dag ‘’ 

‘’ der skulle ikke være mere fremover din sag er lukket nu og har fået ordre i at informere dig om det sidste, ville bare sikre mig du var ok før jeg gik videre ‘’

 jeric stået op fra sengenkanten og virkede lidt ved siden af sig selv.

 ‘’ er det ok jeg kommer og kigger ind til dig er nok stadig lidt bekymret for dig ‘’ 

at se en så selvsikker mand gå fra at have styr på alt til at være som en teenager var ret forbavsende flirter han eller er det min ønsketænkning.

 ‘’ har intet imod det jeg har brug for en at hjælpe mig med at spise og siden jeg ikke kender nogen ud over sygeplejerskerne så vil det være rart at se dig’’

 jerics blik fæstnede sig til mit og han virkede mere afslappet som om han fik hvad han ville og før jeg nåede at forberede mig mentalt kom han helt tæt på gav mig sit bedste røver smil.

 ‘’ det vil være mig en glæde at tjene dig ‘’ 

fuck hvordan kan denne mand gå fra at være genert til at være så fremme i skosende han hade noget mere selvtillid end jeg var klar til 

‘’ jeg glemte lige noget ‘’

 han tog en gave frem ud af en pose.

 ‘’ den her var efterladt til dig af din søster tror jeg hun sagte at jeg skulle passe godt på den for dig’’ 

søster???

 ‘’ jeg har ikke en søster jeric ‘’

 ‘’ hmm det var ellers det hun sagte eller har jeg hørt forkert men lige meget den her var til dig jeg smutter nu ses i morgen kommer tidlig før min vagt ‘’

 jeric sendte mig sit bedste vink og smil og skyndte sig ud det virkede som om han flygtede ud af døre så jeg vil ikke komme ind med fortrydelser men hvad er det her jeg fik.

 ‘’ ses snart kære søster ‘’ 

sagte kortet det kan ikke være en gave til mig jeg har ikke en søster dog står mit navn på pakken men hvem i sit rette skind ville pakke en gave ind i blod farve med sorte bånd ligner en gave kun dracula vil være glad for jeg besluttede mig at åbne gaven og da jeg åbnede den helt var der ikke meget at finde andet end hovederne af blomsten vintergæk smuk gave men besynderligt.

Min mor sagte altid til mig at nær jeg får det svært i livet må jeg huske at der er altid en dag hvor livet vil gå bedre for en, hvis jeg vil finde lykken skal jeg kæmpe en svær kamp for at opnå det.

Sådan har jeg det nu endelig har disse ord givet mening for mig nu er der ikke mange ord mig og min mor har vekslet sammen inden hun mistede livet men de få gange hun gav mig råd og omsorg husker jeg det som om det var i går.

Da jeg mistede jeg min familie, mistede jeg mig selv også jeg var alene, bange og magtesløs som om jeg blev overladt til ulvene hvor ingen vil redde mig, jeg hoppede efter den ene familie efter den anden og ingen af dem kunne magte min tilstand først når jeg var voksen indså jeg hvor heldig jeg var at have min familie dengang.

De elskede mig på trods af de hårde kampe de hade med mig det er en skam jeg ikke lærte dem bedre at kende.

Jeg tror det er på tide at jeg snakker med en phykolog, jeg kan ikke magte min situation mere det kan godt være jeg er enormt glad i dag men er bange for at jeg er ved at blive manisk.

Husker at lægerne hade tilbudt pshykolog hjælp på grund af min situation, kan næste ikke nænne at sige nej, der må være noget galt med mig.

Dagen efter fortalte jeg min læge næsten det hele han var meget enig i at jeg skulle snakke med deres phykiater der er tilknyttet afdelingen, det var hårdt at sige det hele og faktisk mere hårdt at se hans reaktion på hvad jeg siger til ham, det er tydeligt at han synes jeg må være ret skør.

Det tog ikke lang tid før jeg fik en tid, lægen måtte hade presset på at det var vigtigt eller retter akut det var aftalt at hun skulle komme forbi min senge afdeling og snakke med mig i mit værelse.

Det er svært for mig at tænke at det har taget mig så mange år at nå frem til at snakke med nogen om det her der sker med mig, har nok været bange for konsekvenserne på hvis jeg afsløre mine pshykiske problemer.

Jeg er meget ængstelig, kan ikke tro at det vil ende godt. 

Hun skulle være her allerede og er ved at fortryde, har ellers hørt hun var dygtig men lige meget hvad ikke mange vil kunne forstå alt det jeg har oplevet.

En kvinde braste igennem døren hvert skridt var hastige og bestemte hendes slanke figure og hendes lange hår var meget slående hun lignede en  model der er ved at gå catwalk hendes tøjstil var ret form syet og sort fra top til tå med guld assessories.

Hun ligner overhoved ikke som om hun er personale på et hospital hun skiller sig så meget ud at jeg burde bekymre mig mere om hun er gået ind til den forkerte eller hun er en anden end hvad jeg har forventet.

‘’ Lea er det dig ‘’

‘’ ja det er ‘’

‘’ jeg har fået at vide at du har brug for min hjælp i dag kan du forklare din situation ‘’

Wow lige hårdt på kan hun ikke lige varme sig ind til spørgsmålene.

‘’ Lea har ikke hele dagen ‘’

‘’ jo det har jeg men ‘’ 

‘’ du ser spøgelser start der ‘’

Hov hvad sker der her.

‘’ kan du ikke lige snakke til mig lidt pænere er ikke tryg med at snakke med dig på den her måde ‘’

Hun løftede den ene mundvig som om hun grinede lidt for sig selv kigge på mig hånefuldt.

‘’ du ser syner kan du forklare din situation lille pus ‘’ 

Pus den kælling har ikke lige kaldt mig pus raseri er ved at boble i mig hvad bilder hun sig ind.

‘’ smut hvis du skal snakke til mig på den måde vil jeg ikke snakke dig ‘’ 

Jeg pegede mod døren, men hun virkede som hun virkelig morer sig af hvad jeg siger til hende.

‘’ hvad griner du af ‘’

‘’ du overrasker mig troede ikke en gammel jomfrue som dig kunne skabe dig over for et andet menneske imponerende ‘’

Kvinden kom tættere på, så tæt på at hendes ansigt var helt op af mit eget.

‘’ mig slipper du ikke så nemt af med min kære søster, det er min pligt at pine dig ‘’

‘’ du er ikke min søster smut, ud med dig ‘’ 

 ‘’ min kære uskyldige søster dine små gæff er nærmest sødt, fik du ikke dit kald i går vi får alle besked på at vi har søstre i denne store verden og du er så heldig at have mig som din mentor, det vil være en ære at fjerne dit uskyld og erstatte det med ren nydelse ‘’

‘’ er det dig der sendte gaven ‘’ 

‘’ ja det er det er din sjæle blomst den blomst der symbolisere dig i vores orden, du fik lidt af en kedelig blomst efter min smag men vi bruger det mest for at velkomme dig ind i vores orden ‘’

‘’ hvad er det du vrøvler hvem er du ‘’

‘’ det finder du snart ud af ville bare lige sige hej og sige til dig at du er ikke skør og at du får snart en helt ny verden at se, forresten så skal vi få ordnet dit hår og tøj hvis du skal ses sammen med mig i fremtiden ‘’ 

Hun satte sit blik på mine hænder.

‘’ spændende sted at modtage mærket ‘’

‘’ nå jeg smutter held og Lykke med pshykologen nyd dine små fridage mens du har dem, kommer og henter dig snart ‘’

‘’ hov glemte lige at sige din beskytter er virkelig bedårende ham skal jeg nok få lidt sjovt med fremover ‘’

Kvinden skyndte sig ud af døren, skøre kælling.

‘’ hvad fanden sker der ‘’

Det her er dråben det kan ikke passe at jeg skal finde mig i alt det her er næsten på vej til at tro at alt det her er virkeligt at jeg er faktisk ikke skør og måske bare måske er alt det der sker ved mig sandt nok.

Men hvis alt det her er virkeligt at jeg ser spøgelser at jeg har hørt gud snakke så kan jeg ikke forstille mig hvordan min fremtid vil være.

Det må være end ond spøg jeg kan ikke rumme andet det må være end ond spøg rettet mod dumme mennesker og hvad mente hun med en beskytter.

Det eneste menneske jeg snakket med er politibetjenten og meget få gange personalet på hospitalet.

Det kan næsten kun være politi betjenten.