The Moon's daughter

Kapitel 12

---- Alexandria POV ----

Da Attis og jeg kom ind i fællesrummet, blev vi mødt af en lidt ældre Hun-ulv, der trak mig ind i en varm omfavnelse. Hun slap mig og kiggede så fra mig, til Attis og så tilbage på mig og smilede så skævt. "Hun er en køn en var." Hun puffede legesygt til ham og han skævede kort til mig. Jeg lænede mig lidt ind til hende. "Han er heller ikke helt værst." Det var knap nok en hvisken, men stadig højt nok til at Attis kunne høre mig. Jeg kunne ikke modstå fristelsen, til at sige det, men jeg skulle nok ikke have gjort det. Hun gjorde store øjne og puffede så til mig med et stort smil. "Jeg kan lide hende her." Hun rystede smilende på hovedet, greb fat i min arm og begyndte så at trække afsted med mig. Jeg kunne mærke hans blik på mig og jeg trak bare på skuldrene. "Du er ikke den eneste, der har forstand på at smalltalke." Han sendte mig et skævt smil og fulgte efter os længere ind i fællesrummet. En pejs dominerede den ene væg og jeg kunne mærke varmen selvom jeg stod et godt stykke fra den. Et vamset tæppe lå foran den, med farverige puffer stående i udkanten af tæppet. Væggen til højre havde et stort vinduesparti og en glasdør, det var her Attis og jeg var kommet ind, så det vendte ud mod vores hytte. I hjørnet modsat væggen til pejsen var der lavet et hjørne med planter, et par lænestole, et lille bord og et hav af kæder med små lys. Det var et rigtigt hyggeligt læsehjørne og en smule afskærmet fra resten af rummet. Et hjørne jeg ville ønske jeg kunne udnytte, men jeg tvivlede på at trillingerne havde tålmodighed til at jeg sad og læste der. Efter læsehjørnet kom en kæmpe U-formet sofa med et sofabord inde i u'et. Puffer, stole med lav ryg og mindre borde stod strategisk placeret rundt omkring sofaen og bordet og lavede på den måde et imponerede sideområde. Et kæmpe billede, der forstillede ulve i forskellige farver, der løb igennem en snedækket skov, hang på væggen over sofaen. En karaokemaskine stod placeret et lille stykke fra sideområdet og bag den stod reoler fyldt til randen med brætspil. Klassisk musik spillede i rummet, fra skjulte højtalere, men ikke højt nok til at det overdøvede samtalerne i det store rum. Fællesrummet virkede anderledes end den dag jeg var ankommet, ellers også var det bare mig, der så anderledes på det nu. Jeg havde trods alt være optaget af noget andet end at studere rummet den gang. Hun-ulven styrede direkte mod gruppen med ældre ulve og Attis blev kaldt til side af en yngre Han-ulv, der fortalte ham at karaokemaskinen opførte sig mærkeligt og om han kunne fikse den. Jeg nåede knap nok at hilse på de ældre ulve, før Hun-ulven trak mig med videre til den næste gruppe.

Forsamlingen forstummede og Alastor, trådte ind i rummet med samme myndighed som min egen far brugte, når han kaldte Flokken til samling. Han stillede sig foran pejsen og smilede til sin Flok. "Godaften og tak, for at så mange af jer havde lyst til at spise med i aften." Han scannede rummet, fik øje på mig og smilet blev større. "Som nogle af jer ved, så har vi en gæst fra Crescent Moon Flokken med os i dag." Han nikkede til mig og jeg banede mig vej gennem gruppen af Ulve og tog hans fremstrakte hånd. "Jeg vil bede jer om at tage godt imod Alfa Corey Harlands, datter Alexandria Harland, som vil være under mine sønners beskyttelse, mens vi får styr på overfaldende." Flokkens medlemmer bukkede deres hoveder en smule i en respektfuld velkomst hilsen. Det var deres måde at anerkende min status som Alfa datter, såvel som en gæst under deres beskyttelse. Med det fik Alastor hele sin Flok til indgå en stilletiende aftale om at beskytte mig fra udefra kommende. Jeg fangede Attis' blik i mængden og han sendte mig et skævt smil, selvom hans hoved også var bukket. Alastor kiggede på mig med et smil og lavede så en affærdigende bevægelse, som fortalte at jeg godt måtte gå tilbage i mængden, hvilket jeg gjorde. "Vores første gruppe af Han-ulve er ankommet til Crescent Moon Flokken og er gået i gang med arbejdet. De har det fint og alt går efter planerne." Folk gav sig til at juble og han lod dem gøre det i et stykke tiden, inden han stoppede dem igen. "Og med det vil jeg sige værsgo at tage plads." Folk satte i bevægelse og jeg fulgte med mængden, men blev dog hurtigt hentet ud af den af Alastor. "Det ville være en fornøjelse hvis du ville side ved mig." Jeg nikkede og lod ham trække mig med sig.

Alastor sad for bordenden af det korte langbord, der stod langs med væggen, der faktisk ikke var andet end et kæmpe vinduesparti. Flokken havde en eller anden fetish med kæmpe vinduespartier. Hans Mage sad til hans højre side og jeg på hans venstre, med udsigt til den snedækket skov, der omgrænsede denne side af Flokhuset. Attis sad ved et andet bord sammen med hans brødre, der først lige var dugget op, hvilket var besynderligt, men jeg kommenterede det ikke for jeg sad ved bord med Alfaen. Hvilket betød at jeg sad alene sammen med Alastor og hans Mage, hvilket ikke helt var at foretrække. "Alexandria hvor skønt at du ville side sammen med os." Alastors Mage sagde det præcist højt nok til at alle kunne høre det. "Jeg kunne da umuligt sige nej til Alfaens forespørgsel, Selene." Jeg sendte hende mit bedste falske smil og hun sendte mig ligeledes et falsk smil tilbage. Jeg var blevet opdraget til at respektere en Floks Alfa og Selene og hende her kunne ikke få mig til at gå ned på hendes niveau. Maden blev serveret for os først og så kom resten af bordene, hvilket var en tradition. Ligesom det også var tradition at Alfaens egne børn sad ved hans bord, men det gjorde de ikke i det her tilfælde, hvilket var besynderligt.

Jeg smalltalkede primært med Alastor, hans Mage lavede dog nogle sidebemærkninger en gang i mellem, men ellers koncentrerede hun sig om hendes vinglas, der blev fyldt op igen og igen. Måltidet var stort set slut og mange havde forladt spisesalen, men når man sad til bords med Alfaen gik man ikke før han gjorde. "Halskæden du gav den lige pige, var en sød gestus. I må være tætte." Jeg nikkede kort til ham. "Jade, er lillesøsteren til en af mine bedsteveninder og hun er lidt som den søster jeg ikke har. Det er de faktisk begge to." Jeg sendte ham et lille smil. "Men hun fik ikke den originale halskæde." Jeg satte glasset ned og trak min halskæde frem fra min kjole. "Jeg fik halskæden i dåbsgave af mine forældre, så jeg kunne ikke finde på at give den originale væk, men for nogle år tilbage fik jeg lavet nogle halskæder, der mindede om den. Mine to bedsteveninder har en hver og nu har Jade det så også. Den her blev ødelagt under overfaldet, så jeg gik med en erstatning imens og jeg havde bare ikke fået den rigtige på efter den var blevet lavet igen. Men de er lidt min version af et Flok-symbol." Han nikkede forstående. "Det er godt at have sin egen Flok, især i disse tider." Han sendte mig et varmt smil. "Du må endelig sige hvis, der mangler noget eller hvis der skal laves noget." Jeg skulle til at svare da jeg blev afbrudt af Atlas' hårde stemme. "Vi har styr på det." Atlas' duft emmede fra ham og hele hans udstråling sagde tydeligere end ord, at det ikke var op til diskussion. "Det er vores arbejde, hvis jeg ikke husker forkert." Aries satte sig på stolen ved siden af mig og da han lænede sig tilbage i den, sørgede han for rigtig at fylde mest muligt, så hans lår ramte mit. Hvad havde de gang i? Jeg skævede til dem og kiggede så på Alastor. "Jeg kunne godt bruge en skammel. Jeg føler ikke lige for at kravle rundt på køkkenbordet for at nå det øverste i skabene." Trillingerne inhalerede højlydt, som havde jeg brudt en uskrevet regel ved at tage imod deres fars tilbud. Hans Mage, snappede også højlydt. "Ja det kan vi ikke have at du gør." Alastor lignede derimod en, der kæmpede for ikke at grine.