Druid X Druid

Alt er så lyst. Intet mørke, men masser af lys. Min krop svævede.. Var jeg mon død? Nej, det kunne ikke passe. Jeg måtte være i live! Men så alligevel.. En skikkelse, hvad eller hvem er det? Det ligner en.. ENGEL!!! Nej! Det kan det ikke være, jeg.. Med det samme begyndte jeg at falde, og pludselig så.. Så.. "AHHH!!!" Det var bare en drøm.. Mit hoved! Det gør så ondt, det ringer helt for mine ører.. Hvad er klokken? Den er.. 03:15, og alle andre sover stadig. Jeg kan nok godt nå en lille tur, udenfor det her værelse. Jeg kan snart ikke klarer, at være herinde mere! Det er så lyst og mørkt, på samme tid. Jeg glæder mig bare til, at trække vejret udenfor værelset. Det er jo ikke fordi jeg er blevet opdaget, de andre 156 gange jeg gjorde det. Jeg mener.. Der er selvfølgelig en risiko for, at jeg bliver opdaget, men det gør jeg aldrig, og dog.. Man skal aldrig sige aldrig. Lad os se. Jeg er nødt til, at træde bestemte steder, på bestemte fliser, ellers laver det så høj en lyd, at de andre vågner, og så ville de opdage mig! Derfor er det yderst vigtigt, at jeg holder lav profil, og jeg skal være stille som en mus. Endelig udenfor værelset. Luften er bare så frisk herude. Jeg bliver helt glad indeni, og dog.. Hvis bare jeg kunne være herude, dag ud og dag ind. Det gør mig så trist, at tænke på jeg på et tidspunkt, skal tilbage til værelset igen.. Jeg lader et lille suk, undslippe mine læber. Hvis bare det kunne være sådan her, for evigt, men det ved jeg godt det ikke kan.. Der ville blive alt for meget kaos, fordi alle druids har sit eget territorium, og ingen druid ville lade andre druids, træde over deres linje, for ellers.. Bliver det grimt! "Har du hørt det?" Åh nej! Vagterne, de er på vej herhen! Jeg må gemme mig. Der! Under det lille bord. Det bord er mit yndlings bord, på hele området! Det er gyldenbrunt, med fine aflange mønster. Der er nogle små blomster, lidt hist og her, men min yndlings del, ved hele bordet er, de flotte mønstre, som er inden for cirklen, som er i midten af bordet. Det er min absolut yndlings del! "Nej, hvad er det?" Åh nej! Jeg havde helt glemt vagterne! Jeg har ikke meget tid, jeg må bare løbe og håbe på, at de ikke finder eller høre mig. "Nogen har brugt dyre magi!" Hvad! Dyre magi er jo forbudt, hvem kunne dog finde på sådan noget?! "Hvad?! Er det ikke forbudt?" 'Skønt', endnu en vagt der ikke kender reglerne. "Jo, det er faktisk ekstremt forbudt! Du må kun begynde at bruge den slags magi, når du er i rank 15 mindst! Det afhænger alt sammen af, hvor stærk man er." Det er utroligt! Nogen har allerede brudt en regel igen. I sidste uge var der en, som startede en madkamp på sit værelse. Personen endte med at få en del skæld ud! "Hvordan ved vi, at det var en person, som var under rank 15?" Ja, det gad jeg også godt vide. "Fordi dyret personen forvandlede sig til, var en lille killing. Kun en person under rank 15, ville forvandle sig til sådan et lille dyr. De som er over rank 15, ville nok have forvandlet sig til en bjørn, eller hvad ved jeg.." Hmm.. Men hvordan kunne de vide, at det var en lille killing? "Jeg kan godt se meningen i det, men jeg kan bare ikke forstå, hvordan de opdagede, at det var en killing?" Det er som om, at den vagt kan læse mine tanker? Altså det er jo umuligt, men nu kommer vi i det mindste ind, på nogle gode informationer her. "Det er så simpelt, som det overhovedet kan være. En af de andre vagter så killingen, og så viste de der var noget galt, for vi har jo ingen killinger, her på stedet, og killingen begyndte med det samme, at løbe væk fra vagten, da den så ham, og det var endnu en ledetråd til vagten, om at den killing han lige havde set, bestemt ikke var nogen normal killing, men et menneske eller nærmere en druid, som havde brugt sine evner, til at forvandle sig til en killing, og så ovenikøbet uden tilladelse! Det er simpelthen for galt." Nå sådan.. "Ja, det kan jeg godt se, men hvad jeg ikke forstår er, hvem ville dog gøre sådan noget? Og så ovenikøbet offentligt, hvor vagterne kan får øje på en! Det er det dummeste jeg nogensinde har hørt, i hele mit liv." Det må du nok sige. Hvad er klokken egentlig, jeg skulle jo nødig vende tilbage, til mit værelse for sent! Hmm.. Den er.. Åh nej! Jeg har glemt mit ur, inde på værelset! Hvad gør jeg? Hvad gør jeg?! Vagterne står stadig og snakker, og generalen kan komme, og tjekke værelserne når som helst! Hvis han opdager jeg ikke er der, så.. Så bliver jeg nok bortvist, eller endnu være.. Straffet! Jeg bliver sikkert straffet virkelig hårdt. "Nå men.. Vi må nok se at komme videre. Vi skulle jo nødigt gå glip af morgenmaden." Jeg lod et lettet åndedræt, slippe ud af min mund. Jeg blev ikke opdaget! Heldigvis, men jeg må være ærlig og sige, at de to vagter heller ikke er alt for kloge. Vent lidt.. Hvis de allerede skal til morgenmad.. Så har jeg været her længere tid, end jeg troede! Jeg må skynde mig tilbage, men lydløst og forsigtigt. Endelig! Jeg kan se døren, til mit værelse, men vent.. Er det ikke.. Åh nej! Det er generalen! Han er kun fem døre væk, fra mit værelse! Heldigvis, er jeg en blanding, mellem en rouge og en druid! Min mor er roug, men min far druid, så meget ved jeg da om dem. Jeg ved dog ikke hvor de er lige nu, eller om de overhovedet er i live! Alle lærerene siger de døde i en brand, men jeg tror ikke på dem! Jeg vil ikke tro på dem! De må være i live, det må de bare. Jeg kan føle det, det kan jeg bare. Yes! Jeg nåede det. Nu skal jeg bare liste hen til sengen, og helst før nogen opdager det! Så nåede jeg det altså alligevel. Jeg lod et lettet suk undslippe mine læber. "SÅ ER DET OP OG STÅ!!! I SKAL NED OG SPISE I SPISESALEN!!!" Eller man kan sige, at jeg nåede det lige præcist. "Ja, ja. Vi kommer nu "general". He he." Ugh, Jack. Altid den "morsomme". Han burde lærer, at man skal vise respekt, overfor vores lærer, generalen og vagterne. Det tror jeg nu aldrig han kommer til, men.. Man har vel lov at håbe. "Hey, Killian. Hvor er din mor henne? Ha ha!" Ugh! Nogen gange er han bare så.. Så.. "Hey, Jack! Mob nogen på dit eget niveau, gider du!" Huh?! "He he! Hvad så Killian. Får du nu hjælp, af en pige! Ha ha ha, ha ha ha!!!" Ugh!!! Dumme tøs! Dumme Jack! Dumme alting! Jeg skrider! "Hey! Vent!" Huh?! Åh, det er hende pigen igen.. Jeg tror bare jeg går videre. "Hey?! Stop lige!" Ugh! "Hvad er der?" Hvorfor stoppede jeg også lige op! "Åh, Hej! Jeg er Roxan. Jeg ville bare spørge, om du er sikker på, at du ikke glemte noget lige før!" Huh?! "Øhm.. Det er jeg ret sikker på, at jeg ikke gjorde, ellers tak." Jeez! Hvor er hun dog irriterende. "Øhm.. Det tror jeg vidst nok du gjorde!" Øhm.. "Det tror jeg så ikke lige, at jeg gjorde." OMG. Hvor kan piger dog være irriterende. "SERIØST?! Jeg hjalp dig overfor de fyre derhenne, og du sagde ikke engang tak! Det var da det mindste du kunne gøre." HVAD?! Hvem tror hun lige hun er?! "Sige tak? Ha ha! Det er årets joke. Hvorfor skulle jeg dog sige tak? Du ydmygede mig derhenne, at du ved det!" Hun tror hun er så meget bedre end mig, men så kan hun tro om igen. "Huh?! Undskyld mig! Jeg prøvede at hjælpe dig, og så siger du, at jeg ydmygede dig! "Sikke en gentleman"!" Jeez! Slap af tøs. Som om hun kan måle sig med mig. Tsk. Åh nej! Jeg kommer for sent til morgenmad i spisesalen! Jeg må skynde mig! "Og som i jo alle nok ved, så.." Det er også bare alt sammen pigens skyld! "Så er vi samlet her i dag for, at.." Jeg nåede det! "UNDSKYLD FORSINKELSEN!!!" Huh?! Ups! Jeg tror vist jeg afbrød hans tale.. "He he! Undskyld afbrydelsen, bare fortsæt." Jeg lod et suk undslippe mine læber, men stille og roligt, så ingen lagde mærke til det. "HEY DER HAR VI JO HAM DRENGEN; DER HAVDE BRUG FOR EN PIGE TIL, AT BESKYTTE HAM!!! HA HA HA, HA HA HA!!!" Ugh! Jeg kan se, at Jack allerede har spredt "nyheden". Jeg tager det i mig igen. Der er absolut ingen håb for, at Jack bliver en rar og sød fyr. Det vil aldrig ske. I hvert fald ikke med den opførsel, som han har nu. Jeg mener, han laver ikke andet end, at mobbe andre, sprede falske rygter og være respektløs, især overfor lærene, generalen og vagterne. Jeg må så også indrømme, at det er ret så svært, at have respekt for vagterne, så dumme som de nu er. Det ændre nu dog ikke på det faktum, at han stadig skal have respekt for dem! Han har en mindre chance, for at bestå eksamen, hvis han ikke snart får respekt, for dem alle sammen. Jeg bliver nok bare nød til, at vente på min mad, og så komme væk herfra, så hurtigt som muligt. Ad! Hvad er der galt, med maden nu til dags? Nå, jeg gætter på, at det er det her, eller gå sulten i seng. Here we go. Okay. Det spiser jeg.. Aldrig igen! Jeg tror.. Jeg tror jeg skal kaste op. Åh nej! Maden.. Den er på vej op! "AF BANEN FOLKENS!!! JEG SKAL FORBI!!! SÅ FLYT DIG DOG GAMLE JAS!!!" Endelig! Toilettet, jeg kan se det nu. Vent! NEEEEEEJ!!! Der er 20 druids i kø, mindst.. Jeg må vel bare vente. MEN DET KAN JEG IKKE!!! "FLYT JER FOLKENS!!! VIGTIG PERSON SKAL FORBI!!!" Jeg har det så elendigt. Jeg tror jeg er syg. Det værste er nok, at jeg deler værelse, med Jack og hans såkaldte "venner". Gid han vidste, at de nok bare udnytter ham. Jeg har faktisk på en måde, lidt ondt af ham, men det rager selvfølgelig ikke mig. Jeg kan jo være ligeglad. Åh, det havde jeg næsten glemt! Jeg må skynde mig hen, til rektorens kontor. Hun skulle gerne have, en ny uniform til mig. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg ødelagde den sidste, som jeg havde, eller rettere var det Jack, som ødelagde den. Jeg kan stadig huske alle detaljerne. Han kastede den ned i en sø, bagefter hoppede jeg ned efter den. Jeg var tæt på at drukne, fordi Jack kastede en stor gren på mig, og jeg mistede greppet om uniformen, men en af vagterne fandt den. Nogle dage senere afleverede vagten, min uniform på rektorens kontor. Hun gav den derefter til mig, og sagde jeg kunne beholde den, men at jeg fik en ny, som jeg skulle have på i stedet for. Den eneste grund til at jeg måtte beholde den, var fordi det var min fars gamle dragt. Han havde sagt, at de skulle passe på den, indtil jeg kom på denne skole, eller indtil han selv hentede den, så han selv kunne bringe den med hjem, og give mig den. Det er sådan set det eneste jeg ved, om mine "afdøde" forældre. Jeg har passet på min gamle uniform, lige siden dengang. Nu får jeg endelig en ny, som jeg kan gå rundt i, så bliver jeg nok ikke drillet, for det mere i hvert fald. Jeg må nok hellere skynde mig, ellers så bliver rektor nok sur! Hmm.. Ikke helt hvad jeg havde forestillet mig, men.. Den kan gå an. Jeg troede jeg fik dragten i dag, men jeg fik åbenbart bare en skitse af den, som jeg så skulle godkende. Jeg lod et suk undslippe mine læber. Jeg må nok bare vente lidt endnu. Kapitel 1, Del 2 - Stop tyven! Det er nok bedst, at jeg ikke sniger mig ud i dag. Efter alt det postyr, med den druid der havde misbrugt sine kræfter, til at forvandle sig til en killing, og så ovenikøbet uden tilladelse! Det var simpelthen for galt, havde en af vagterne sagt. Jeg kan ikke sove, og jeg kan ikke forlade mit værelse, i hvert fald ikke med alt det her postyr. Jeg lod et langt trængende suk undslippe mine læber. Det føltes rart, og dog trist. Hvornår ville dette være ovre? Jeg savner sådan friheden, jeg savner at føle mig fri, men i stedet er jeg herinde. Jeg er bare en simpel fange, som venter på at komme ud, men indser at det nok aldrig ville ske. Sådan føles det i hvert fald. Jeg er indenfor dag ud og dag ind, men når jeg har pause, så kan jeg komme uden for. Men der er stadig vagter overalt. Jeg hader det her sted! Det stinker. Jeg skal lærer, at kontrollere mine kræfter, og hva så! Det er jo ikke fordi jeg ligefrem, er blevet bedre til, at kontrollere mine kræfter. Tværtimod. Faktisk, så tror jeg, at jeg er blevet dårligere. Og det er jo det modsatte, af det man skal lærer på det her sted. Jeg kan lige så godt indse det. Jeg kommer aldrig væk herfra. Aldrig.. "ALLE SKAL NED I SPISESALEN, FOR AT SPISE FROKOST!!! SÅ JEG HÅBER, AT I FIK EN GOD MIDDAGSLUR!!!" Endelig! Jeg er så sulten, at jeg endda kunne spise, Gamle Bertas klamme stuvning. Men.. Så igen, så tror jeg ikke det er så god en ide. Sidste g**g jeg spiste den, kastede jeg op ude på toilettet, og der stank i flere dage. Hvilket liv jeg lever. Jeg spiser, sover, spiser, sover, spiser, sover, spiser og så sover jeg igen! Det er den samme faste rutine, hver evig eneste dag i mit liv. Nogen gange ville jeg bare ønske, at alting var anderledes, at jeg havde nogle forældre, at jeg havde venner, at jeg i det mindste havde et spændende liv, eller bare et spændende øjeblik! Jeg kan blive ved med at drømme, og håbe på at det sker en dag, eller jeg kunne vågne op fra alle mine drømme, og indse hvordan virkeligheden, virkelig er. Endelig! Noget lækkert. Kyllingesuppe med dumplings. Det lækreste jeg ved. Jeg tror faktisk, at det er det lækreste alle ved! Mmm.. Lækkert! Selv duften, dufter godt. For en gangs skyld kan jeg sige, at jeg er så mæt, som jeg overhovedet kan blive! Det var lækkert. "ALLE SAMMEN, I SKAL FORLADE SPISESALLEN NU!!! DE VOKSNE SKAL TALE SAMMEN, PRIVAT!!!" Gad vide hvad de skal tale om? Nå, hvad rager det også mig. Jeg kan da være ligeglad, med hvad de gamle tænker. Jeg glæder mig bare til, at tage en god og afslappende lur. Og intet kan stoppe m-! "HEY, KOM TILBAGE!!! DET DER ER IKKE DINE TING!!!" Der var en tyv! Jeg må sætte efter ham, men hvordan gør jeg det, uden at blive opdaget?! Ugh, lige meget! Jeg er ligeglad, med hvad de gamler ville sige om mig! Jeg skal bare have min fars gamle uniform tilbage! Og jeg tager den tilbage, uanset hvor hårdt det blive, så vil jeg aldrig give op! ALDRIG!!! Jeg kan stadig se ham! Jeg må bare løbe så hurtigt, som jeg aldrig har løbet før, ellers kan jeg nok ikke nå at indhente ham! Sådan! Jeg har ham næsten nu! Bare lige nogle får skridt mere! Måske skulle jeg råbe ham op. Så ved han der er nogen efter ham, og så vil han måske stoppe! "HEY, STOP!!! GIV MIG MIN UNIFORM TILBAGE!!!" Hvad havde jeg regnet med? Selvfølgelig ville han da ikke bare give mig den frivilligt, men.. Jeg kan da prøve at råbe igen! "HVIS DU IKKE GIVER MIG DEN FRIVILLIGT, SÅ TAGER JEG DEN TILBAGE SELV!!!" Vent hvad?! Han drejer alt for skarpt, jeg kan ik-! Her så mørkt, så mørkt. Intet lys, kun mørke. Det føles som om, at jeg er blevet opslugt af mørke. Huh?! HVAD SKER DER MED MIG?! Min krop! Den bliver opslugt af.. Af.. Noget mørkt stads. Det starter fra mine fødder, og.. Og glider langsomt op af min krop.. Jeg er bange! Det har nået min hals nu! Jeg. Kan. Ikke. Se-! "AAAHHHH!!!" Jeg lod et lettet suk slippe ud af min mund, men stille og roligt. Jeg er så lettet over, at jeg er i live. Men hvor er jeg? Hvad skete der? Hvem tog mig hertil? Hvor er tyven? Så mange spørgsmål, og dog så lidt svar. Mit hoved! Det gør så ondt! Hvis jeg bare vidste hvor jeg var, så.. Så ville det nok være nemmere, at slappe af, men så alligevel ikke. Hvor var alt det mørke blevet af? Var det bare en drøm? Men det føltes så virkeligt! Hvad betyder det? Betyder det overhovedet noget? Der bliver bare ved med, at komme flere og flere spørgsmål. Huh?! Jeg kan hører nogen, eller noget for den sags skyld. Fodtrin. De kommer tættere på. Hurtigt! Jeg må finde et våben! Den kommer ind nu! Men hvad-! E-EN BJØRN!!! Der! Et spyd. Jeg må bare være hurtig! Yes! Jeg kan lige nå det. I hvert fald inden bjørnen rammer mig. Sådan! "HOLD DIG VÆK, DIT STORE GRIMME BÆST!!!" Den kommer tættere på! Det er nu eller aldrig. Jeg må sætte spydet, i dens højre pote, inden den når at angribe! "VÆK MED DIG, SAGDE JEG!!!" Sådan! Pletskud! Jeg ramte lige i højre pote. Vent! Det kan ikke passe! Den.. Den forvandler sig! Det er en.. Det er en.. Druid! "Hv-hvem er du?!" Det er utroligt! En anden druid.. En anden druid stjal fra mig! Men jeg forstår stadig ikke helt hvorfor. "Mig? Jamen, jeg er da en du kender, eller du har i hvert fald set mig før. Hi hi!" Huh?! D-den stemme.. Det kommer fra en pige! Blev jeg berøvet, af en pige?! Åh, hvor pinligt! Men så alligevel.. Hun sagde, at jeg havde set hende før, men jeg har jo ikke set en pige før, i hvert fald ikke en der har taget kontakt. Medmindre.. "Er du ikke hende pigen, som "reddede" mig?" Hvis det er hende, så.. Så ved jeg ikke hvordan jeg skal reagere.. "Ja, det er det. Hi hi." Huh?! Virkelig? Jeg lod et langtrækkende suk undslippe mine læber. Det er så pinligt! Jeg blev røvet af en pige! Hvad ville resten af drengene ikke sige til det, når jeg kommer tilbage til druid skolen.. Når ja! Det er også rigtigt! Jeg ved stadigvæk ikke hvor jeg er, og for at gøre det endnu værre.. Så ved jeg ikke, om jeg overhovedet kommer tilbage til druid skolen! "Jeg er Roxan, og dig?" Huh?! "Øhm.. Jeg er Killian." Men hvorfor har hun overhovedet stjålet min gamle uniform? Hvordan ved hun overhovedet noget, om min gamle uniform? Jeg kan ikke vente længere! Jeg må have nogle flere svar! "Øhm.. Hv-hvor er jeg? Og hvordan ved du noget, om min gamle uniform?" Jeg håber bare hun svarer mig ærligt, og at hun ikke lyver! "Huh?! Vi er i min hytte, og jeg har holdt øje med dig, lige siden du kom til druid skolen. Derfor kendte jeg til din uniform." Huh?! Hun.. Hun har holdt øje med mig! Hvor-hvordan har jeg ikke fået øje på hende?! "Har du.. Har du bare stalket mig, i al den tid, uden at sige et ord til mig?!" Den her samtale begynder bare, at blive mere og mere underlig. "Korrekt!" Huh?! "Hv-hvorfor?!" Hun virker så afslappet. Hvordan kan hun bare svarer mig, som om at det var en normal ting at gøre?! "Jo, ser du. Det var en mission jeg fik af.. Af dine forældre." HVAD?! Mine forældre?! Tager hun pis på mig?! I al den tid har hun arbejdet, for mine forældre uden at fortælle mig noget! Hun må lave sjov med mig! Det må hun bare! "Jeg laver ikke sjov med dig, Killian. Så ved du det. Spørg dig selv Killian, hvorfor skulle jeg dog lyve, om dine forældre. Det ville jo være absurd, hvis jeg gjorde sådan noget. Faktisk har dine forældre taget sig godt af mig, efter at de "døde" i en brand. Branden var der sandt nok, men der var kun brand, fordi dine forældre var blevet truet, så de var nødt til at gå under jorden. Du var kun 3 år. Dine forældre kendte mine forældre. De hjalp hinanden i de svære tider. Du tænker sikkert hvor jeg ved alt det her fra. Altså ser du. Da jeg var 4 år. Tog dine forældre sig af mig, for min mor og far havde fået en trussel, så de bad dine forældre om, at passe mig indtil det var gået over. De sagde ja, og lige siden da, har jeg tilbragt meget tid sammen med dem. Vi talte meget sammen, om mange forskellige ting. Derfor ved jeg alt det her, derfor står vi i denne hytte lige nu, og derfor har jeg holdt øje med dig, lige siden den dag du kom til druid skolen. Nu ved du det. Du kan slå mig, sparke mig eller hvad ved jeg, men nu har du hørt sandheden, så gør hvad du vil. Men du skal vide, at dine forældre venter på dig, og jeg er den eneste der ved hvor! Så jeg vil bare hjælpe dig. Tag tilbudet eller lad vær, men tænk på, at det her måske er din eneste chance, for at se dine forældre igen!" Hmm.. Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg sige? Det hele kommer bare så pludseligt! Je-jeg kan slet ikke nå at reagere! Men hvis jeg ikke siger ja, så kommer jeg måske aldrig til, at se mine forældre igen. Hvad skal jeg gøre? "hmm.. Okay! Jeg tager med dig, men kun for at finde mine forældre! Ikke alt det der andet romantik halløj, okay?" Tsk. Det er sikkert det hun er ude på. "Fint." Huh?! "Det var alligevel ikke fordi jeg vil den slags. Hvem tror du lige jeg er, Killian? Ærlig talt, så er jeg ikke bare en almindelig pige, at du ved det!" Tsk. Sikkert. "Du skal bare lige vide.." Huh?! "Du bliver ikke tvunget til noget, Killian. Du skal kun tage med, hvis du virkelig føler for det. Hele mit liv, har alle bare set mig, som en lille almindelig pige, som ikke kunne noget som helst. Jeg har gjort mange ting i mit liv, som jeg ikke er stolt af. Jeg har blandt andet, mobbet og manipuleret andre til, at gøre noget for mig. Jeg prøver stadig den dag i dag, at rette op på de fejl, som jeg har lavet. Nogen gange er der håre tider, hvor jeg giver alt for let op. Men jeg har indset, at hvis man bare giver alt for let op, så kan du aldrig opnå dine drømme. Når jeg ser andre være glade, så gør det noget ved mig, som gør mig trist, fordi det minder mig om, hvem jeg var engang, og den person er jeg ikke ligefrem stolt af. Hvis jeg kunne gøre det om, så havde jeg gjort det, og så alligevel ikke. Jeg mener, tænk på hvad jeg har opnået den dag i dag. Hvis jeg ikke havde gjort de ting i fortiden, så tænker jeg nogle gange på, om jeg så ville være her i dag. For alle de ting vi gør, alle de ting vi siger, det er det der gør os til dem vi er, det er det som bestemmer hvor vi bliver ført hen i livet." Hvad sker der? Hvorfor taler hun så meget, om hendes fortid? Kan hun da ikke bare leve i nuet? "Øhm.. Hvorfor fortæller du mig det her?" Den her samtale er lige blevet meget underligere. "Jeg synes bare du skulle vide, at du faktisk har et valg, at du har en mulighed, for at se dine forældre igen, hvis du altså vil. Der er altså ikke mange, der får den chance i livet. Det håber jeg du ved Killian!" Huh?! Jeg tror aldrig nogen, har talt sådan her til mig før. Specielt ikke en "fremmed" pige. "Jeg tager med! Om det så vil koste mig livet, så tager jeg med dig!" Jeg håber, at hun ikke holder en lang tale igen. Det har hun allerede gjort to gange indtil videre, og der er ikke engang gået to timer. "Godt!" Huh?! "Så lad os komme afsted! Men vi bør nok vente til i morgen, for ellers skal vi gå i mørke, og tro mig, det har du ikke lyst til i denne her skov, som jeg bor i." Jeg sank en klump af skræk. "O-okay! Så venter vi til i morgen." I det mindste skal jeg da ikke sove, i en gammel og slidt seng, som jeg skulle tilbage på druid skolen. "Godnat, Killian." Huh?! Sagde hun lige.. Godnat? Til mig?! Det tror jeg aldrig, at nogen har sagt til mig før, i hvert fald ikke udover mine forældre, men da var jeg så også kun et lille barn. "Godnat, Roxan." Jeg tror for en gangs skyld, at jeg får en god nats søvn. "Oh, Killian. Bare kald mig Roxy, okay?" Huh?! "Øhm.. Okay. Så godnat, Roxy." Hvor er jeg dog træt. Især efter hendes lange taler. Men jeg må nu indrømme, at hendes taler faktisk var gode, og havde en mening, som jeg kunne forstå. Jeg tror nok, at vi kan komme godt ud af det sammen. Det håber jeg i hvert fald. Hvad er det jeg tænker på?! Hun er en pige! Det er jo ikke fordi, jeg kan lide hende eller noget. Eller.. Kan jeg?!