De opale øjne

Der kommer en tid hvor vi alle står ansigt til ansigt foran døden, hvis jeg vidste hvor nemt det var at dø da jeg var dødelig hade jeg forlænget gjort ende på min tilstedeværelse. Min rejse startede i Rusland 1421 en kold oktober aften, jeg blev født ind i en adelig familie Ruslands rigeste og mest prominente famile i sin tid. Da min mor ventede mig hade familien opgivet tanken om at få børn, det har længe været sagt at min familie var forbandtet, at vores børn vil dø unge eller vil være født uden liv og hvis en overlever vil det være en mandlig arving som vil bære mærket af forbandelsen. Sandt nok min familie mistede det ene barn efter det andet indtil jeg blev født 16 oktober 1421 men min fødsel var ikke nem og jeg mistede min mor under fødslen, jeg overlevede hvorimod min mor mistede sit liv i at fuldføre hendes største ønske at føde et sundt barn i verden. Det tog ikke lang tid for min familie at se at jeg var ikke som andre mine øjne bar på familiens forbandelse og når jeg mistede kontrol over mine følelser lyste de i mørket, da jeg skulle ammes ville jeg bide og suge blod fra deres bryst et nyfødt barn med tænder var bestemt unaturligt og rygter spredte sig hurtigt. Min fars ville og styrke skar igennem, han brugte al sin kraft til at beskytte mig da jeg var hans sidste minde om sin hustru og hans eneste arving, når jeg tænker tilbage er han den eneste person i mit liv som har beskyttet mig og oprigtigt elsket mig for det er. På grund af min far har jeg lært hvad kærlighed var, men han var også min mentor. Ham lærte mig alt hvad han vidste og forberedte mig til en grusom fremtid for han vidste at når han mister sit eget liv en dag skulle jeg kæmpe alene. Min far forbandelse var også synlig på hans krop hans fingre negle var sorte og hans hår var hvidt igennem hele hans liv, men på grund af sin adelig status var det ikke betragtet som noget alvorlig min far slap for al form for mistanker. Min fars bekymring omkring min fremtid fik ham til at besøge den ene heks efter den anden samt læger alkymister og meget mere. meget af hans formue gik ind til undersøgelser omkring min tilstand og da han fejlede hvor ingen kunne give ham et svar mistede han håbet om en fremtid for familien han kunne ikke leve med tanken at han har ført sin forbandelse videre til sit barn. Da han ikke kunne skjule mig for verden besluttede han sig for at træne mig så jeg vil aldrig kunne frembringe mine følelser på overfladen han frygtede at min forbandelse vil vække folks angst og had, det resulterede i at igennem hele min barndom skulle jeg kontrollere alle mine følelser. Det lykkedes mig at vokse op normalt bortset fra at min hungren efter blod blev værre for hvert år der gik jeg kunne godt spise normal mad men det mættede mig ikke. Jeg kan stadig til den dag i dag huske da jeg blev 18 år gammel min krop var svag det var som om min krop var udhungret jeg var så sulten og jeg kunne ikke få nok blod min far hade håbet at jeg kunne overtage familiens forretninger når jeg blev myndig men jeg var blevet så syg at jeg kunne knap nok trække vejret, mit liv var forbi før det startede alle læger hade opgivet og på min fødselsdag tog jeg mit sidste vejrtrækning. Jeg husker ikke meget hvad der skete andet end at jeg vågnede op i min kiste par år efter min død. Min fars og mors grav lå tæt på min det var sagt at han døde af hjertesorg han mistede viljen til livet. Mit nye liv bragte mig meget sorg jeg var død i sjæl og krop jeg ønskede ikke at leve jeg ville bare være sammen med mine forældre i efterlivet men jeg fandt hurtig ud af at efter jeg mistede livet var jeg blevet til et monster som ingen eller intet kunne slå ihjel jeg var blevet udødelig en uforklarlig skabning med en tørst for livet. Mit udseende var ændret jeg var blevet ældre jeg var ikke mere den 18 dreng jeg lignede en mand på 25 mit hår og negle var vokset ud og min svage og skrøbelig krop var erstattet med en stærk og pålidelig krop som hade ingen begrænsninger jeg var født på ny i en ny og forbedret tilværelse. Min styrke var tilbage og mange gange stærkere end før, faktisk har jeg aldrig set et andet menneske med samme styrke. Mit syn var forbedret og jeg kunne se verden i flere farver og toner det var som om jeg kunne se livets energi i luften min lugte sans var væsenlig bedre også jeg kunne lugte flere km afstand og min hud var ikke nem at bryde igennem med noget men den mest ubehagelig forskel var at jeg hade det meget varm når solen var frem. Min families egendomme var fordelt og spist op af grådige adelige alt var væk bortset fra min fars ur og min mors ring som var låst ind i familiens volt jeg var alene men i det mindste hade jeg mine forfædres kæreste egendele med på min rejse samt en bunk penge og skødet til et lille stykke jord, det var ikke min fars hensig men det var som om han beskyttede mig i himlen det var skæbnen der bankede på min dør. Min tørst for blod var ikke så slem som da jeg stadig var i live men der var der konstant ventede tålmodigt jeg fandt ud af at jeg kunne leve af blod fra dyre menneske blod slukkede tørste mest men dyre blod var ikke slemt for første gang i mit liv var det som om jeg kunne leve et normalt liv da min sult var næsten  tæmmet og min krop var sund og rask kunne jeg endelig føle en hvis frihed og normalitet. De første 30 år gik hurtigt jeg byggede et hus på min families jord naturen omkring mig sørgede for alt der var lidt afstand fra den nærmeste by men det var dejligt at leve fri for al form for bekymringer for fremmede mennesker den eneste bekymring jeg hade var  at jeg blev aldrig ældre og de lokale var ved at lægge mærke til det 10 år senere hørte jeg for første gang ordet upyr folk var ved at få et navn til en skabning som mig som om jeg ikke var den eneste i verden. Nyheden bragte mig ud af mit hjem til at rejse over hele Rusland for at finde andre som mig men min rejse fejlede jeg fandt aldrig en skabning som mig enten skjuler de sig godt ellers må jeg være den eneste af min slags. Igennem flere hundrede år oplevede jeg krige, sult, pest, natur hændelser og meget mere men jeg så aldrig så meget som skyggen af andre som mig selv om rygter, legender var blevet fortalt over hele Rusland, Kina samt Europa, var rygterne på grund af mig og mine rejser det ved jeg ikke men jeg ville ønske at der var lidt sandhed i dem. Mine kræfter voksede om dage kunne jeg gå normalt ud uden problemer men jeg kunne vejlede varmen til min hånd og skabe ild det samme kunne jeg med kulde og skabe Frost igennem min lange leve tid var jeg nu expert i at læse naturens luner og jeg hade fuld forståelser på dyrenes sprog jeg brugte meget af min tid i naturen eller læse som gav mig en viden som meget få vil kunne opnå min styrkede voksede. På grund af min fars træning hade jeg lært at holde mine følelser nede men det har også forhindret mig at forelske mig i et menneske ensomhed var en stor del af mit liv jeg ønskede i lang tid at dele et liv med nogen men jeg kunne aldrig binde mig til nogen. Livet var en endeløs fornyelse nyt liv opstå fra døden nye skikke og kulture opstår fra asken jeg var den eneste unaturlige element i denne verden. Hvor er min plads i verden hvorfor kan jeg ikke opleve døden som andre hvorfor hungre jeg efter blod og hvor stammer mine gaver fra. Igennem mit lange liv har jeg lært at holde mig væk fra andre mennesker, jeg observere og lære alt det jeg skal for at overleve i nyere tider det sværeste for mig er at vænne mig til tidens forandringer og for de sidste 100 år tid har livet ændret sig mere end hvad jeg tryg med den moderne verden er skræmmende mennesker er stand til ting som jeg troede i gamle dage at kun guder var i stand til. Før eller senere er jeg nød til at komme frem i lyset verden er blevet svært at skjule sig fra det hjælper at jeg har over 500 års viden og selvom folk er blevet mere oplyst så ændre mennesker sig ikke så hurtigt,  vi har stadig de samme mønstre de samme vaner holdninger pakket i nye ideer og nye ideologier. Min formue og lande er stadig under min kontrol da jeg har valgt flere familier skal være mine arvinger dem der holder mit eftermæle og holder styr på min formue jeg forsøger dem og de værger mine hemmeligheder. På den måde holder jeg mig selv i live i dag samfund. Mine arvinger fornyer mit dødelige liv med friskt blod hver 50 år hvis en familie medlem dør efter 23 alderen vil jeg overtage den persons identitet den her aftale har jeg med 4 forskellige familier i Asien Rusland og Europa. Men eftersom den moderne verden er ved at blive mere og mere kompleks er det svært at skjule sig blod, finger aftryk, hår, negle alt kan spores til den identitet man har og hvis man vil overtage en anden persons identitet er man nød til at være forberedt så efter personens død holder vi et ritual for at ære den persons minde men vi sørger for at samle nok genetisk materiale som jeg kan udnytte hvis det bliver nødvendigt. Jeg har ikke kunne finde et tegn for at der er andre som mig den klassiske vampyr vi ser i film i dag er lang fra virkeligheden et spyd i hjertet dræber mig ikke jeg kan vandre i lyset uden problemer, et kors eller hellig vand har ingen påvirkning på mig den eneste hvad jeg kan relatere til er tørsten for blod men det behøver ikke komme fra et menneske. Jeg har dog svagheder som historien ikke har fanget jeg kan blive syg af dårligt blod eller miste mine evner hvis jeg ikke får sovet eller spist jeg hader stærke lugte da jeg har meget sensitiv næse ellers er der intet jeg kender til der kan slå mig ihjel. Jeg har været brændt på bålet som heks, stukken ned med alle mulige genstande og våben og der er intet våben der har været stærkt nok til at fjerne mit hoved fra min krop hvergang håber jeg på en ren og smertefri død men jeg bliver hurtig skuffet da jeg ikke kan mærke den død jeg længes efter. Det ville være en lettelse hvis jeg hade evnen til at forvandle andre til en vampyr ligesom mig men det er også en ren skrøne det eneste mit blod kan gøre mod dødelige er at helbrede deres sår det er en af de gaver jeg har brugt mest mit blod kan lindre smerter helbrede sår og holde visse sygdomme på afstand i en kort tid i starten  da jeg opdage at jeg hade den evne var jeg så ivrig i at hjælpe andre fra en grusom død at jeg hade næsten toppet hver en dråbe blod i min krop. Få dage efter vågnede jeg op i en lig grav med hundredevis af lig på toppen af mig ud fra den oplevelse opdagede jeg at jo mere jeg drænede mit blod jo mindre effektiv var den helbredende effekt af mit blod jeg var nød til at passe på mig selv for at mine evner fungerede ordenligt. Livet som en udødelig fik mig til at tænke tanker at der må være en større mening bag det hele jeg var ikke ondskabsfuld jeg drabte ikke mennesker og mine evner kan helbrede og hjælpe mennesker så hvad er formålet det må være Guds værk det satte mig på sporet at finde frem til min tro og bruge mine talenter for noget godt. Kirken kunne ikke klare at jeg kunne helbrede folk så jeg blev brændt på bålet og når jeg overlevede det var jeg en djævel satans yngling jeg mistede min tro på gud